bonde·kvinde
bonde·menneske| bonde·kvinde | bonde·menneske |
subst.
[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´N; syn.: Ìbonde 1]
= landmand. hwes èn bo·nman¶ ku fo så¶n èn fi¶n jæn¶ te¶ å drek så møÛ¶, te han blöw snalèworèn, så wa han re©ti i hans æs = hvis en bonde kunne få sådan en fin én (dvs. en besøgende fra Randers) til at drikke så meget, at han blev beruset, så var han (dvs. bonden) rigtig i sit es. NPBjerreg.ÅOmmers.33.
| bonde·kvinde | bonde·menneske |
| Sidens top | |