ÇBonde
bonde·arbejde| ÇBonde | bonde·arbejde |
Se også Ìbonde (subst.), ÇBonde (mn.)
adj., adv. _ bu(ç)·j, bo·j Vends (analogt med »Ìbonde); spor. også bò·j
1) = af bondestand; jævn, ligetil. i bò·j ma¶j = en jævn mand. *AEsp.VO. a ska wes sæj ham æ par bò·j oo¶r = jeg skal vist sige ham et par bonde (dvs. borgerlige) ord. *AEsp.VO.
2) snakke/være bonde = tale dialekt, være bondsk [spredt i Vends; syn.: Çbred 5] A snakker boej, seer "a" å bæer / ¨ wæmmels klæer = jeg taler dialekt, siger "a" (dvs. jeg) og bærer vadmelsklæder. Hadding.PR.34. hon kam te tjÒbèn¡haw¶n å ti·n, mæn hon blÒw we å wær li·© bò·j (= hun kom til København at tjene, men) blev ved at tale lige uforfalsket dialekt. AEsp.VO.
| ÇBonde | bonde·arbejde |
| Sidens top | |