Se også bom·uld (subst.), bumle (verb.)
subst. _ bomèÏ
[< nedertysk bummel, jf. bomle; spor. i SønJy´S]
= fejl, bommert. der lave han nok en bommel = der gjorde han nok en fejl. Als.
Çbomme
bomme¡nikÇbommebomme¡nikÇbommebomme¡nik