![]() | ![]() |
Se også Çbomme (verb.), bomre (verb.)
verb. _ bom·/bo÷m/bom (K 1.3) Nørrejy; bå·m $Vodder; boam $Fjolde; (tryksvagt) ®bom Als. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = fastgøre trendegarn til vævens bagbom og vikle det om denne [< Ìbom 3.2; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] (når man skulle) bom· ¨ deltog 3 personer. En kørte med bommen (dvs. drejede den), en holdt ¡rækåm¶èn (= redekammen), en sad på gulvet og lænkede strengen op. Han. KrSøndergaard.G.26.
2) [< Ìbom 2] bo÷m ¨ (dvs.) lade bom og storsejl skifte fra den ene side til den anden. *AEsp.Læsø.
![]() | ![]() |
Sidens top |