bom·pind
bomre·gilde| bom·pind | bomre·gilde |
verb. _ bomè/bomèr (K 6.2). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
1) = ramme ved siden af i keglespil, under jagt el. andet [jf. Ìbommer 2; spor. i Midt- og Sydjy; syn.: Çbomme] han bommeret lisse (= lige så) tit, som han ramt (i keglespil). MØJy. (han) bommeret den jenn gang ætte den aa·en = skød ved siden af (en hare) den ene gang efter den anden. MØJy.
2) = begå fejl, kludre; slå fejl [jf. Ìbommer 3; Midtjy´S, Sydjy´NØ, spredt i MØJy´N og Ommers´Ø, spor. i Him´V, Sydjy og SønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
a wa så søw·nè te a so å bomèr· i æ ¡kwo§tªspæl = jeg var så søvnig, at jeg sad og begik fejl i kortspillet. $Vroue. (dansen var) vanskelig at træde; man kom saa let til at bomre og udsætte sig for latter. JSkytte.Hj.37. Med Latinen gik det sjokkende og bomrende. Blich.XXVII.204. de bomret faa mæ = det missede for mig, siges naar det ikke gaaer, som man venter. SønJy. \ (spec.) = abortere. *GørdingH (SVJy).
| bom·pind | bomre·gilde |
| Sidens top | |