ÌboldÈbold´

Se også Ìbold (subst.), Èbold´ (sms.led)

Çbold

adj. _ med sideformen bolds (i talemåder). _ (l/¬ K 4.6:) bòl¶ Vends, Mors; b嬶 MØJy (også b嬶s), SVJy (F.); bo¬¶ SØJy (F.); bå¬ $Felsted.

[< middelnedertysk bolt; spor. afhjemlet; litt. (ellers forældet undt. i enkelte talemåder og formler)]

= smuk, prægtig, pyntelig. bo·ld ¨ siges ikke allene om Mennesker, som ere smukke af Person og Klæder, men og om andre Ting, f.E: en bold Mark, bold Ko·er (= korn). Schade.36. æn hæslè (= hæslig, dvs. skrækkelig) b嬶 bå¿n = et barn struttende af fedme og sundhed. SVJy (F.). _ (talemåder, med varianter; siges til den, der pynter sig i utide:) Dæj, dæ gor bol¶ te Fål¶, gor be¡skit te Tjæ·rk (dvs. kirke) = ¨ den, der gaar pyntet til Folden, Malkefolden (dvs. til arbejdet), kommer snavset derfra. AarbVends.1935.123. Go bolds te folds, så ka ’u go beskit te kjerk = gå pænt klædt i folden, så kan du gå beskidt til kirke. Ommers. _ (i overtro; råd til den, der vil undfly troldtøj:) Rid ikke på det bolde, men på det knolde (dvs. ind over pløjemarkerne). MØJy (Krist.DS.I.263). _ (i remse mod koldesyge:) JMJens.Vend.253.

ÌboldÈbold´
Sidens top