boghvede·grød
boghvede·hok| boghvede·grød | boghvede·hok |
subst. _ med sideformen boget·halm.
[spredt i Midt- og Sydjy, spor. i SønJy´N]
= rigsm. Boghvedehalm ¨ menes at være skadelig for Faar om Foraaret, da de bliver dorske deraf. Ommers (OBork.1814). (folketro:) Naar Kreaturerne fodres med Boghvedehalm, bliver de lusede. MØJy. Bowihalm ¨ maa ikke lægges i Ægtefolks senge (dvs. bruges som sengehalm), saa faar Børnene rødt Haar. ØH.1954.124. Krist.JyF.IV.347. _ (talemåder:) han seÛ¶èr som æn mu¿s i æn knep bo·©èthal¶m = han sidder som en mus i et knippe boghvedehalm (dvs. han er ilde stedt). SØJy (F.II.630). han hå¿r æn hjå§t som æn sti¶èn o æn samve§tèhi¶èÛ som æn knep bo·©èthal¶m (= han har et hjerte af sten og en samvittighed som et knippe boghvedehalm, dvs. "sort samvittighed"; siges) om en hård mand. Vestjy (F.III.154). han er ett bleest te By i en Knip Bogethalm (= han er ikke blæst til bys i et knippe boghvedehalm), om en, der ikke er tabt bagt af en Vogn. SVJy.
| boghvede·grød | boghvede·hok |
| Sidens top | |