ÌblyÈbly´

Se også Ìbly (subst.), Èbly´ (sms.led)

Çbly

adj. _ udtales alm. som »Ìbly; blë Vends (K 2.1); ¡bly¿/bly(·) Sønderjy (K 1.1).

[muligvis < rigsmål; spredt i ØSønJy, spor. i øvrige Jyll]

= sky, genert; sj. om mænd. Hand er saa bly, at hand ikke tör tale derom. Varde (Tøxen.1698). De è ¡mær·kèlè, så ¡blë ¡de ¡Ba¶n æ ¡blöw¶n = det er mærkeligt, så undseligt det barn er blevet. HostrupD.II.1.43. Tæj no få Jær a æ Rætèr, I tør it væ bly = tag nu for jer af retterne, I skal ikke holde jer tilbage. JMads.Hanved.60. \ (også) = let til at græde (om barn) [spor. i Vestjy]

ÌblyÈbly´
Sidens top