blod·pindblod·plæk

blod·pis

subst.

[spredt i ældre kilder; syn.: blod·ajle, blod·stal]

= kvægsygdom, hvorved der udskilles blod i urinen; jf. Begtr.Jyll.I.142+274, Begtr.Jyll.II.500. Når køer fra andre egne kommer ind i skovegnene i Sønderjylland, får de gjærne blodpis på grund af den forandrede levemåde. VSønJy (Krist.DS.VI.2.475).

blod·pindblod·plæk
Sidens top