blod·pig
blod·pis| blod·pig | blod·pis |
subst. _ el. (med med anden trykfordeling) ®blod¡pind ($Læsø). _ afvigende 1.sms.led: ¡bly´ Thy. _ afvigende plur.: ´ªpeñèr $Torsted.
[spor. nord for Limfjorden; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: blod·pig]
= blodfyldt, endnu ikke udvokset fjer (under fjerkræets fældning). Man nabÉr (= napper) slagtede Gjæs, naar man efter Plukningen piller Bløpe·jÉn (= blodpindene) af. Grønb.Opt. (talemåde:) de djæk ¡ni¿r mæ blu¡pe¿j (= det gik ned med blodpind), dvs. det blev spist rub og stub uden vrøvl. AEsp.Læsø. \ overført, i faste forb.: der er blodpinde på én = vedkommende er irritabel, nærtagende [spor. i Vends] der er Bløvpinj¶ aapaa dæ. Billedet er ¨ taget fra Fjerkræet, der ikke kan taale Berøring under Fjerskift. Lars.Ordb.199. _ være i blodpinde = være irritabel, nærtagende [spor. i Vends, desuden $Læsø; syn.: pindet x] Hvant ka de no wæer med di Faaer, haj oltir er sont i Bløpej? = hvordan kan det nu være med din fader, at han altid er så vranten. Thise.LS.II.102.
| blod·pig | blod·pis |
| Sidens top | |