blive
Çblod´| blive | Çblod´ |
Se også Çblod´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1; nord for linjen A har ordet kort, stødløs vokal/diftong, og linjen B viser sydgrænsen for ældre udbredelse af formen blöj _ som 1.sms.led: se Çblod´. _ genus: stof´neutr. _ afvigende bf.: ´¶et (K 7.3) NJy, Him; blu(w)¶èt, (ældre?) bløw¶èt $Læsø; blu¶èrè SSamsø; blu¶èdè NSamsø.
\ Ìogså blo¿Û Him´SV; Çspor. bløj og (yngre?) *blåj; Èvsa. blo¿j Fjends´S; ¢også optegnet blåw¶ (jf. K 2.4); også blo¿j MØJy´V; £også blo¿r Fanø; Àdog blow¶ Tønder, blo·w Åbenrå; også blu·j Angel.
1) = rigsm.; blodet af slagtedyr (og især af et slagtet svin) blev i ældre tid anvendt i husholdningen, først og fremmest til blodpølse (jf. Ord&Sag.1996.51ff.). Hon va, som hon ku ha vat øveslave mÉ bløv, så skamfu¬ var hon = hun var, som hun kunne have været overslået (dvs. oversprøjtet) med blod, så skamfuld var hun. Grønb.Opt.143. (opildnende tilråb fra) tilskueren ved et slagsmål: ¡jæn¶ ¡te, så komè è ¡bløj! (= én til, så kommer blodet). Sall. (overtro:) ¡jÉn a dæm·, dær æ ¡skrÒw¶n mæ ¡blòÛ = en af dem (dvs. de bøger), der er skrevet med blod (dvs. en »cyprianus). Thy. (blod anvendt som maling på gulve:) SprKult.XXVff. _ (overtro:) En frugtsommelig Kvinde ¨ maatte ikke røre i Blodet, naar Slagtningen gik for sig; for hvis det stænkede paa hende, vilde Barnet faa tilsvarende Modermærke. Gejlager.NHF.119. _ (talemåder:) dæ blywè nåk mi· mò© en bløw! (= der bliver nok mere møg end blod) kan siges, når drenge slås. Vends (F.II.603). (overført på træfældning:) No komme æ blued snae, dvs. nu falder træet snart. SØJy. Nej´nej, bette mand. Dæ ska wand te bløj (= der skal vand til blod, dvs. til kraftig udrensning af sår). AarbSkive.1952.102. De æ sjallen der kommer Blø aa· heel Soor = det er sjældent, der kommer blod af helet sår (dvs. der er i reglen noget om, hvad folk fortæller, jf. røg x). Schade.198. \ faste forb.: foræde sig i blodet. a ¡kyè di fre· dæm i· ¡bluè = køerne æder sig i blodet (dvs. foræder sig i (våd) kløver, så det bliver nødvendigt at årelade dem). *$Fjolde. _ blodet render/løber én ihjel (el. forløber én) = vedkommende forbløder [spor. afhjemlet] bløe ha (= havde) nær renj ham ihjæl ¨ om stærkt pludseligt blodtab. *Han. _ få blodet løst = blive åreladet. *ØSønJy (F.). _ blodet slår løs i/ved én. a) = vedkommende får voldsom blødning. E ¡Blo¶j æ slåwn ¡löjs ¡í ham = Han har fået Blodstyrtning. *HostrupD.II.1.42. *Ussing.Als.209. _ b) = vedkommende aborterer. *SØJy. _ skyde ¡blod. de hæ skåt ¡bluè, hæn yñèr a ¡hu = det har skudt blod hen under huden (dvs. huden er blodunderløben). *$Fjolde. _ slå én blodet ud, slå én til blod (el. lign.) = slå vedkommende til blods. *$Darum. di slåw ham e ¡næj·s te ¡blöj = de slog hans Næse tilblods. *$Bov. _ ¡stille/¡stilne blod (= standse blod, bl.a. vha. magi) se stille x, stilne x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = menstruation [spor. i Sønderjy] Hun har e ¡Blo¶j (el.) ha¶r èt mæ· (è) ¡Blo¶j = hun har (det med) blodet. HostrupD.II.1.42. _ (spec.:) æ ¡blo¿j blywè ¡ve¿ å ªgå¿ = Blodet bliver ved at komme (om Kvindesygdom). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført) = sind; sindelag [vel < rigsmål; spredt afhjemlet] Den hæ¶r Jaw¶tløst de wa nåt, dæ lo¶ i æ Blu¶e o ham = den her lyst til jagten, det var noget, der lå ham i blodet. HPHansen.JP.17. hans blo¶r kom i ko¶© = hans blod kom i kog, dvs. han blev vred. $Vroue.
4) (overført) = slægtskab [vel < rigsmål; spredt afhjemlet] di æ å¶ æ blo¿ (= de er af blodet), dvs. af slægten. $Darum. _ (især i flg. talemåde:) Æ Blo er alder saa tønd, de er jo tykker end æ Wand = blodet er aldrig så tyndt, det er alligevel tykkere end vand. SVJy.
| blive | Çblod´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}