blit·vognÌblod

blive

verb. _ (K 1.3:) blyw·/bly÷w/blyw/Áblyw(·) alm.Ì; bliw·/bliw/Ábliw(·) SDjurs, SØJy, ØSønJy´N og VSønJy (K 2.7). _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, Han´V, MVJyHards´S)Ç, TonalOmr (K 1.3); ´¶er alm. i øvrige JyllÈ; blyw¶ NØDjurs, sideform i øvrige NDjurs og i MØJy´NØ, desuden $Mandø. _ præt.: »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1. _ ptc.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1; inden for linjerne A_A og B_B anvendes ptc.´former med stød.

\ Ìdog Áblu· Åbenrå, spor. på Sundeved, Als og i Angel; Áblyw· Rømø; Çogså blyw¶èr spor. i Hards´N og Fjends´N; også blyw· $Agger; også *blyer Hards´NV; Èdog blu·èr Sild; sideformer: *ble·r SDjurs, *blyer Ommers, $Agerskov; ¢også bløw¶ Him´S; *bløy Him´SV (Matzen.ca.1825); £også blöw¶ og spor. *blow MØJy; Àogså bløw¶ Hards´S; også blæw¶ Fjends´S; også *blåw SVJy´N; også (tryksvagt) blöj, blø $Give; Îogså blöw¶, *blø, *blö Bjerre; {spor. også blåw¶, blaw¶ ´N, blaw ´S; }dog blåw Sild; ̰dog blaw Åbenrå, spor. på Sundeved; også ældre blø spor. i ØSønJy; gammel form i 2.person sing.: blöws do (= blev du) AlsNH; ÌÇogså blÒwè Vends´N og ´V; ÌÈogså blö(·)wè; Ì¢spor. også blÒwèn; Ì£også bløwèn NØJy; også blöw¶èn Fur, spor. i Hards´NV og ´SØ; også blæwèn Fjends´S; ÌÀtryksvagt blöw, blön; ÌÎogså *blovn ´M og ´S; Ì{også blewè Tunø, $NSamsø; Ì}også blöw¶èn Bjerre; ǰogså blaw¶èn ´N; ÇÌdog blåwèn Sild; også blön·Rømø; ÇÇogså blön¶ $Vodder; også blåw¶èn $Aventoft; ÇÈdog blawèn Åbenrå, blewèn Fjolde; også *blovn Sundeved; også blæwèn Sønderborg.

[formen (præt.) blièw (i Fjolde) vel < tysk blieb; syn.: vorde (mht. fordelingen af blive/vorde jf. Markey.VB.169f.+224f.)]

 Næste betydning

1) = forblive (på et sted el. i en tilstand); blive tilbage. ¡så ¡blÒw¶ hon i è ¡go¿r å ¡fæk heñè ¡fø· å ¡klÉj¶r = så blev hun (dvs. den tidligere amme) på gården og fik føden og klæderne (i sin alderdom). Thy. (efter slagtning til mortensaften:) di açjè di blöw ¡så ¡go·èn dæ¡hæn¶ we ¡ywlªti·, di blöw så ¡slajtè ¡ålªsamèl = de andre (gæs) de blev så gående (til) derhen ved juletid; så blev de slagtet allesammen. $Give. hon kaa rej henne Sko / saan dæ skal aalle bliw ed Stro = hun kan rive sit skår (efter leen, jf. skår x), så der aldrig bliver et strå tilbage. JPChrist.Gosd.33. (vejrregel:) væn a ¡skøjèr sièr ¡u·r som an ¡stiènªbruè, ¡da blywèr a ve·r guè = (når skyerne ser ud som en stenbro) så bliver vejret (egl. plur.) ved med at være godt. $Fjolde. Hagerup.Angel.173. \ faste forb.: blive af, ae = blive fra. ¡blyw¶ ¡å· è ¡haw¶ i ¡då¿ = lad være at tage på havet i dag. *Thy. _ blive hjemme = ikke spille med (i kortspil). *$Erslev. _ blive godt = være lige meget, ligegyldigt [spor. i Vestjy, MØJy og Sønderjy´V] de ka blyww godt te hun ett håe ræt møj = det gør ikke noget, at hun ikke har ret meget (dvs. ikke er rig). ABerntsen.FA.21. _ blive det samme = være det samme. *HindH (Hards). _ blive sig = (det kan) være ligegyldigt nu; vente. *Alsingerg. (spec.:) ¡de Áblywè sæj Ábarè = det bliver ikke til noget. *Alsingerg. _ blive ved = ikke ske mere, ikke gå/komme videre [spor. afhjemlet] (de kom op at skændes, men) de bløw da we, at (han) slow "Sprutknagen" uj ow Munnen o (NN) = der skete kun det, at han slog piben ud af munden på vedkommende. Mols. De bløw no ilywaller ved æ Snak = det blev nu alligevel ved snakken, dvs. de udførte ikke planen. AarbSkive.1916.131. det trak op til regn, (men:) Det bløv ved e Tegørend (= »tilgørende). Stambl.II.148. (med nægtelse:) det bløw ett ved den Ryk = der kom flere ryk (end det netop omtalte). Aakj.P.56. _ blive ved noget = holde sig til, ikke opgive. Læ wos aalti blyw ve de! = lad os altid holde fast ved det (dvs. det ægte jyske sindelag). Blich.XXX.124. "En (= man) ska blyw ve de en hå lae (= lært)", såe Tywwen, "men de måt a it (= ikke)". ØH.1946.119. \ (også) = vente. de ka ¡blyw· mæ æ ¡pæ·µ te i ¡må·n = det kan vente med betalingen til i morgen. *HindH (Hards). \ (også) = blive ¡af [spor. i SønJy og på Mols] (vi har ikke set ham i nogen tid) vo mon han ¡blywè = hvor mon han bliver af? $Øsby. Jeg veed hverken hvor hand stöv (jf. støve x) eller blev. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). \ (som omskrivning) = drukne, dø (især på havet) [spor. afhjemlet] "dengång æ folk bløw" (om) den store drukneulykke i 1843, da 23 mænd fra Oksby druknede på én nat. SVJy. EBertels.H.327. ¡å¬ di ¡gamèÏ ¡kja¬ªgrawèrè ªhiè, di æ ¡bløwèn i ¡kja¬èrèn = alle de gamle Brøndgravere her, de er blevet (dvs. omkommet) i Brønden. $Gosmer.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = ændre tilstand, gå over til at være noget. æn ka bliw ¡ø¿m i è ¡lemèr ªa¿ å smir ¡mær¶kèl åp = man kan blive øm i lemmerne af at smide mergel op (fra en mergelgrav). $Vodder. ¡jan¶èt blywè føst glåwiñ ¡rø¿ så ¡hwiÛ¶ = jernet (i essen) bliver først gloende rødt, så hvidt. $Hundslund. (ved bryllup holdt man »efterbojel den følgende aften) hɬèr ¡lisom ¡no dæ ku blywès ¡fær· ªtÉl = eller lige som man nu kunne blive færdig til. Thy. dær ku æµèn bli ke·rèn dæ¡te (= ingen kunne blive kørende dertil), dvs. der var ingen vogne at få. $Tved. _ (foran tilstandsbeskrivende bisætning:) a ¡bløw¶ ¡li· a ¡bebèrèt (= jeg blev, lige så jeg bævede) af forskrækkelse. $Gosmer. Aakj.P.48. a ¡blö¶w ¡sån¶t, så hò¿rèt ¡rej·st på met ¡how· = jeg blev sådan (dvs. så bange), så håret rejste sig på mit hoved. AEsp.Læsø. han blöw¶ som han wå ki¬èrèt i æ röw¶ mæ èn tælèknyw¶ = kom i en tilstand som om (han blev kildet i røven med en kniv). $Darum. (foran tilstandsbeskrivende præp.led:) tÒw¶è blÒw i rempèr = tøjet kom til at sidde i rynker (ved vævning). Han. de Forsamlede "bløw i Syngen" (= begyndte at synge, påvirkede af brændevin). Feilb.FH.112. \ faste forb. med adj.: blive vågen = vågne [spor. i Sydjy og Sønderjy] kat do ¡læt blyw ¡Áva·chèn = vågner du let. $Bov. SJyMSkr.1943.159. _ blive død = dø [spor. i Sønderjy´S] så blöw è ¡bi ¡o¬ Ádø· = så døde alle Bierne (når man tændte ild under kuben eller røg dem ud). $Bov. DSt.1919.70. \ (også) = fornemmes, føles [spor. afhjemlet] daw¶i dæj¶ ka nåk blyw låµ¶ få sånt i høwèdræµ¶ = dagen kan nok falde lang for sådan en hyrdedreng. Vends (DF.XV.82).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = opstå, fremkomme; udvikle sig [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy (±S)] dæ ku ¡så ¡blyw· èn ¡hal· snes ¡gròw·¡ka©èr = der kunne så blive en halv snes rugbrød (af den pågældende portion dej). $Torsted. de blyw¶è èn haµ·k å be· i¿ = det bliver til en hank til at bære i. $Hundslund. der bløw en Hujèn o Skrigen. Frifelt&Kragelund.DV.122. (spec.:) De var dæ der bløv ed = det var dig der blev det (dvs. tabte i spil). HassingH (Thy). _ (talemåder:) (kunsten stiger mere og mere) å Sta·klèr blywèr dæ fli·r å fli·r = af stakler bliver der flere og flere. AarbVends.1935.129. Få¡li·©ès Bö·n. I blywèr entj fli·r æn I ¡ær = forliges nu, børn, I bliver ikke flere, end I er (dvs. kan I så forliges og ikke slå hinanden ihjel, som det ser ud til I vil). AarbVends.1933.99. De ær ow di Smo di Stue blywwe = det er af de (i økonomisk henseende) små, at de store opstår. ØH.1941.102. \ faste forb. med præp.: blive (noget) ¡af = d.s. [spor. afhjemlet] (havde andre ikke hjulpet dem) da had dier vist bløuet livløs Folk a = da ville der vist være blevet dræbt nogle mennesker dér. GldgsSkæmt.17. Der bliver nok Råd af = der findes nok en Udvej. Hagerup.Angel.72. dær ªblyw¶èr ¡eµèn ¡gres ªaw¶ te¶ æ ¡höwdèr = der bliver intet græs til kreaturerne (pga. nattekulde). HindH (Hards). _ blive ¡til = fødes; vokse til [spor. i Nørrejy] No ska I Høør, huren han blöw te = nu skal I høre, hvordan han blev til (dvs. kom til verden). HPHansen.LF.20. han æ æ¿ blöwèn ¡te å ¡eµèn¡teµ¶ = han er ikke blevet til af ingenting (dvs. han er kraftig, fordi han spiser meget). Fjends. Efterhaanden som de (dvs. de 6 sønner) blev til, drog de paa Langfart. Ussing.Erritsø.106.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = indtræffe, ske [alm. undt. i Sønderjy´S] _ (ud over tids´ og vejr´udtryk kendt fra rigsmål, fx det bliver solskin, kan nævnes:) de ¡blÒw¶ ¡itj (¡te) = det skete ikke. $Torsted. (ordspil:) de blywwer entj su¶ læ·ng, ien de blyw¶wer = det varer (jf. betydning 1 ovf.) ikke længe, inden det sker. AEsp.GG.35.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = som hjælpeverbum ved passivdannelse, med efterflg. ptc. [Nørrejy og SønJy, spor. i Angel] ¡så ¡bløw Ûè jè ¡slajtèÛ æn ¡gri¿s = så blev der jo slagtet en gris. Him (DaDial.III.49). \ (spec.:) blive noget givet = få noget forærende (jf. Diderichsen.EDG.170f.) [spor. i Nørrejy]

 Forrige betydning

6) i tryktabsforb. _ blive ¡henne (i det) (= blive borte, forsvinde, etc.) se Çhenne 3. _ blive i¡mellem = blive uenige om (beløb). *$Skannerup. _ blive ¡ved = blive drægtig [spor. i SVJy og SønJy] Når det (dvs. øget, hoppen) har været "te hæst" (jf. hest 2.1), må man afvente, om det "blywèr ve" (¨) eller om det "löfèr åm¶" (jf. løbe x). $Hostrup. æ ku¿ blöw e§t ve atèr æ ty¿r = koen blev ikke drægtig efter tyren. $Darum. _ der bliver noget ¡ved det (= der sker noget uheldigt) se ved x.

blit·vognÌblod
Sidens top