blinkblinker

blinke

verb. _ med sideformen blunke. _ (K 1.5, K 1.6:) ble·µk/bleµ·k/bleµk/bleµ§k/Ábleµ(·)k alm.; bloµ·k/bloµ§k $Erslev, spor. i Midtjy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = rigsm.; også i forb. blinke til/ad nogen (for at markere samhørighed, påkalde opmærksomhed etc.) [spredt i Nordjy, Østjy og Sønderjy´Ø, spor. i øvrige Jyll; syn.: glimte 2] (gammel prøve:) hår di (dvs. folk) et law¶nt te¡bå·© (= ikke langt tilbage, at leve i), så ka di prek dæm o öw·nèn (= så kan man prikke dem på øjnene), ujen di bleµkèr. $Tved.

 Forrige betydning

2) = glimte (om fjerne lyn etc.) [spredt i Sønderjy´Ø, spor. i øvrige Jyll; syn.: glimte 1]

blinkblinker
Sidens top