Ìblinger

blingre

Se også Ìblinger (subst.)

Çblinger

adj. _ bleµ¶èr/bleµèr (K 1.1).

[vel beslægtet med blingre; SønJy´NØ (iflg. F. tillige Sønderjy´V); se kort]

Tæt afhjemlet

= stikkende (om solen eller vejret umiddelbart før regn el. torden). a tænt nok de ga Ren (= det blev regn), for e Sol var saa bling’r e Mo’n (= i morges). GramH.

Ìblinger	blingre
Sidens top