blind·ål
Çblinger| blind·ål | Çblinger |
Se også Çblinger (adj.)
subst. _ med sideformerne blinder, blinker. _ bleµ¶èr alm.; *blinder spor. i Struer´egnen; *blenner, *blænner Ribe´egnen; bleµ§kèr Hards´S. _ genus: fk. _ plur.: ´e/u.end. (K 6.4), muligvis også u.end. videre omkring.
[< blingre; Hards (± vestkysten), spor. på Ribe´egnen (iflg. SJyMSkr.1928´29.41); se kort; syn.: blingre·løv, skolde x]
 |  Tæt afhjemlet |
= (træet) bævreasp; jf. JLange.ODP.II.318. bævreasp, blen¶ger, som den kaldes på grund af dens ejendommelige bævrende og blinkende blade. Kaae.Ulfborg.I.39. mange Steder traf man Skjo·ld (jf. skolde x) eller Blenger (Bævreasp), der paa bar og aaben Hede gør et polaragtigt, ejendommeligt Indtryk, men som godt kan udvikle sig til kraftige Træer. HjemstavnsbRingk.172.
| blind·ål | Çblinger |
| Sidens top | |