Ìblinde
blinde´bertel| Ìblinde | blinde´bertel |
Se også Ìblinde (subst.)
verb. _ samme udtale som plur. af »Ìblind. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[spredt afhjemlet]
(overført) = forhindre i at se; gøre uigennemsigtig; el.lign. blyw bleñèr (= blindet, om den der skal stå i blindebuk). Skautrup.H.II.7. æ Rim den vild blind mæ mi’ Rud’ = rimen den ville blinde mig min rude (dvs. gøre ruden uigennemsigtig, jf. Ìblind 3). Aakj.VVF.22. \ (spec.:) blinde en ko / et får (etc.) ved at hænge noget over hovedet el. øjnene på dyret [spredt i Sønderjy, desuden $Vroue] di ¡ble·ñè èn ¡ko, va dæ ¡it la sæ ¡gåt Átræ·k = de blinder (med en Sæk over Hovedet) en Ko, som ikke lader sig godt (= godvilligt) trække. $Bov. En anden morskab (for datidens drenge) var at blinde et får ¨ Det ¨ gik så hjælpeløst omkring med de tilbundne øjne. SJyAarb.1897.209.
| Ìblinde | blinde´bertel |
| Sidens top | |