blind·dyb
Çblinde| blind·dyb | Çblinde |
Se også Çblinde (verb.)
subst. _ samme udtale som plur. af »Ìblind.
1) i blinde = uden at (kunne) se [< Ìblind 1; spor. afhjemlet] Ved Nyårsny (= første nymåne efter nytår) kunde man slå Salmer op ¨ i Áble·ñ ¨ og se, hvad en (= man) skulde have (i det nye år), enten Glæde eller Sorg. $Øsby. \ faste forb.: stange/stikke (ål) i blinde. (denne) metode har sit navn efter, at man ikke ser ålen, men støder med sit ålejern ned i bunden for at ramme fisken. Den anvendtes forår og efterår. *HRasmussen.L.224. *Als. *Sønderborg. _ tage i ¡blinde = lege »blindebuk [spor. i MVJy´S]
2) i blinde = uden fortsættelse [< Ìblind 4] hes og her ind under æ Lyngtopp render der gammel Vejspur, der ender iblind her i æ Sø. *Aakj.P.66.
| blind·dyb | Çblinde |
| Sidens top | |