blidret | blid·tidsel |
adj.
1) = tyndtflydende [< blidre 1] Når køerne om foråret kommer på græs, blöw ¡mò©¶èn ¡ble¿dèrwòrn (= blev møget, dvs. deres afføring, blidrevorn). *AEsp.Læsø.
2) = snakkesalig, sludrevorn [< blidre 3; spor. i Vends]
blidret | blid·tidsel |
| Sidens top | |