blidre·hovedblidre·vorn

blidret

adj. _ med sideformen blidder. _ bleÛèrè alm.; også bleÛ¶èr $Torsted.

[< blidre 2; spor. i Thy´N]

= gnidret, utydelig. de ¡blywèr så ¡bleÛèrè fu mi ¡øw¶n (= for mine øjne) om mønster, hvori farverne løber sammen, står med uskarpe konturer. $Torsted. De æ så bledder, te de et æ te å løes, siger man om en lille eller utydelig skrift. HundborgH.

blidre·hovedblidre·vorn
Sidens top