blatte·vorn
ble| blatte·vorn | ble |
subst. _ med sideformen blitting. _ bleteµ Vends; blateµ spor. i Han og Him, sideform i Vends´SV. _ genus: mask. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = kokasse (stedvis i Vends også om andet af blød substans, fx æltet tørvemasse) [< blatte 2; spredt i Vends, spor. i Han og Him] \ (spec.) = kage, der er faldet sammen efter bagningen [spor. i BørglumH]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = en mindre del af noget, en smule el. rest; en (tabt) klat el. sjat [< blatte 1 el. 4; spredt i Vends] Det er blot i bette bletting, siges om et lille læs neg eller rivelse på en høstvogn. VennebjergH. i bletting er en lille portion af et eller andet, fx. i bletting måg te havi (= gødning til haven). DronninglundH. der var kun en lille bletting i bunden af potten. VennebjergH.
3) = pralende person; fummelfingret el. kluntet person; svækling [< blatte 1, 4, 8; spredt i Vends, spor. i Him] Dej (= din) bletting, siger man til en mand, som står og siger store ord, som man ikke vil godtage. Vends´N. Han er en sølle bletting, siges om en, der er kejtet. Vends´M.
| blatte·vorn | ble |
| Sidens top | |