Çblase

blas·fuld

Se også Ìblase (subst.), Çblase (verb.)

Èblase

verb.

[< nedertysk blassen (= blusse, flamme)]

Dagen før Bagningen satte man en Stuge Tørv op (i ovnen). I Mellemrummene mellem Tørvene lagde man Pindeværk og Sager, te èn tåt ¡hal¶m ku retè ¡bla·s ªí = som en Tot Halm rigtig kunde blusse i. *$Vodder. \ hertil vel (overført): gråw· bla·sèñ klæ¿r = meget broget, afstikkende (klæder). *$Agerskov.

Çblase	blas·fuld
Sidens top