Jysk Ordbog - blase (1)

Se også Çblase (verb.), Èblase (verb.)

Ìblase

subst. _ blå·s alm.; blò·s Vends; bla·s Thy (spor. også blå·s); blaj·s Hards´NV; blo·s Hards´Ø. _ genus: fk. alm.; fem. NØVends (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

Næste betydning

1) = blære i huden, vable, blegne [1634: (plur.) Blaser (AarbVends.1951.92); Vends, Him´N, Han, Thy, Hards´NV, spredt i øvrige Hards, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

æ for ¡bla·sèr i mi ¡moñ¶, når æ hår spist ¡wust = jeg får blegner i munden, når jeg har spist ost. $Torsted.

Forrige betydning

2) = meget fed kvinde [vel overført < betydning 1; Vends´V og ´S, spor. i Him; se kort; syn.: Ìblat 5]

Tæt afhjemlet

saa ku e beer tengkes, de sont en Blaaes som Jaahaan Katrin ku wær øwelæest med Fjæt = så kunne det bedre tænkes, at sådan en blase som Johanne Katrine kunne være overlæsset med fedt (om hjertet). Thise.SS.64. (overført:) Blaas’ ¨ kan ¨ bruges om en stor, smuk og fyldig Hoppe. Lars.Ordb.19f. de trækker op til Regn, sikke no Blaaser (= sikke nogle tunge skyer). VennebjergH. \ (også) = opblæst, hoven kvinde. *KBecker.UF.II.153.

blas	Çblase
Sidens top