blafreblafre·lyssen

blafre·lysne

verb. _ med yngre sideform blafre·lyne.

[< blafre 3; Hards´V, SVJy´N; se kort; syn.: blamre 2, bladre·lysne]

Tæt afhjemlet

¡kwån·ªmo¿ kå¬èr vi ær om æ såm¶èr nær de ¡blavèrªlysnèr om¶ ve æ ju¶èr = kornmod kalder vi det om sommeren, når det blaverlysner ¨ i horisonten. $Tvis.

blafreblafre·lyssen
Sidens top