bladning
Çbladre| bladning | Çbladre |
Se også Çbladre (verb.), Èbladre´ (sms.led), blafre (verb.)
verb. _ (Û/r etc. K 4.1; ´re K 6.3:) bla·r VendsÌ, Fjolde; blaÛèr Han, NVJy, Him; blar· Hards´N, $Vroue; *bladder Hards´SV, SVJy´N; *blar Fanø. _ som 1.sms.led: se Èbladre´. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; (præt.:) bla·dèrt $Læsø; også bla·rè Vends´V; (ptc.:) blar·t $Fjolde; også bla·rè Vends´M.
\ Ìdog *bladder Lars.Ordb.21.
[jf. Dialektstudier.II.12]
1) = spilde, klatte; (få til at) løbe over; pjaske [< Ìbladder 1´2; spredt i Vends og ØHanH, spor. i Vestjy; syn.: blidre 1, pladre x] è ¡ba¿r står å ¡blaÛ·rèr i è ¡wòñ¶ (= børnene står og pjasker i vandet), om vand i et kar el. en balje. $Torsted. Do blar jo ¡òòlteng¶ ¡te! = du overplasker jo alting. AEsp.VO. hvordan ¨ er’et du gaar og bladrer med Tjæren. KBecker.UF.I.81. Aa se der aa blaer aapaa de Fjæl Gvol, ku a jo heller ent faa mæ te = at sidde der og klatte (med skråtobaksspyt) på trægulvet, kunne jeg jo heller ikke få mig til. Thise.NKS.15. dæ æ¶ æn blaÛèrn å plaÛèrn i æ ¡tå·©ªren· = der er en pjasken og pladren i tagrenden. Skyum.Mors.II.107. _ (overført:) Bladder nöj sam¶el = røre flere ting imellem hinanden (dvs. sammen). Krist.JyA.T.VI.326. \ (spec., om kreaturer) = tabe tynd gødning [spor. i NJy og Thy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = snakke (for) meget, sladre; røbe, plapre ud med; sprede rygter; også i forb. bladre ¡ud (med) [< Ìbladder 4; Vends, Han´Ø, Him, Ommers´Ø, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: blidre 3, pladre x]
 |  Tæt afhjemlet |
kwejfålken sa å bla·r, så a fæk untj i met hue = kvindfolkene sad og snakkede løs, så jeg fik ondt i hovedet. AEsp.VO. ¡de w¶o ¡nò· hun djek å ¡bla·dèrt ªom = det var noget hun gik og snakkede om til alle og enhver. AEsp.Læsø. "du ska(l) å¬ti·r (= altid) blaÛr uÛ", siges til en som ikke kan tie, hvad der skulde ties. Hards (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = flimre, bevæge sig uroligt; blafre; fx om luft, sollys, flamme [spor. i Hards´SV og Sydjy; syn.: blafre 1´3, blamre 2] a ¡su¿l ¡skeñ¶è te de ¡blaÛrè = solen skinner, så det flimrer. $Ål. (om tællelys:) Lyset bladrer, naar Luften svajer med Flammen. AndstH. Om en mand, der render og har travlt: no blarer æ skjøvt for æ ast (= nu blafrer skjorten for røven). FanøUgebl. 8/7 1982. \ (også, om vind) = blæse svagt, så blade bevæges. *AndstH (F.).
4) = bræge (om får, overført om person) [1500´t.: (vbs.) siwngen och blarren (= syngen og brægen) (JensPeersz.Disp.50)] æ fo¿r (= fåret el. fårene) stå¿r å blarèr, bræger i et væk. *Holstebro (F.). *$Fjolde. (talemåde:) Han bladrer med de Får, han er ved (= bræger med de får, han er imellem). *Fjolde (Kok.Ordspr.15). \ (også:) Blarren = Raaben, Skrigen. *SVJy (Anchersen.ca.1700).
| bladning | Çbladre |
| Sidens top | |