blad·flæg

blad·kage

blad·hå

subst.

[< Ìblad, Çhå; jf. blå·haj og norsk dialekt bladhå; spor. langs vestkysten af MVJy]

Blå·ho¶ var en Slags Haj, der ikke var gode at spise ¨ de var så slemme til at slå, når man trak dem op. HPHansen.Opt. PPedersen.KF.61.

blad·flæg	blad·kage
Sidens top