blabberÌblad

blabre

verb. _ blavèr _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[spor. i Fjends, Sydjy og SønJy´Ø; syn.: Çblaffe, Ìblævre 4, plapre x]

= vrøvle, lade munden løbe; kæfte op. (om krogæster:) De sidder og blavrer jen al Ting te, de Drynehoveder = de sidder og siger alt muligt sludder til én, de drønnerter. KrJens.HD.94. du skal da også have alting udblavret (dvs. plapre ud med alting). VSønJy. \ (hertil, som betegnelser for et sludrehoved:) blabre·hals. *Ommers (Bjerregaard.ca.1810). _ blabre·hoved. *SSamsø. _ blabre·mund [spor. i Vestjy og SønJy]

blabberÌblad
Sidens top