ÌblødÈblød´

Se også Ìblød (subst.), Èblød´ (sms.led)

Çblød

adj. _ udtale »kort, jf. også K 4.1. _ neutr.: blÒt NØVends (K 7.4); blø(¿)t Læsø; blet NSamsø, $Tved; bløt SSamsø, $Voldby, spredt i MØJy (jf. EJens.Houlbj.B.35f.), spor. i Bjerre; blöt Sønderjy´SØ (K 7.4). _ som 1.sms.led: se Èblød´. _ plur.: u.end. (men med længde i stedet for evt. stød, og i TonalOmr (K 1.9) med acc.2).

 Næste betydning

1) = rigsm. (talemåde:) hanj er en hoo¶r kòò¶l i blÒd¶ mog ( = han er en hård karl i blødt møg), om en, der er "hård karl", når der intet er i vejen, men en kujon, når der fare på færde. ØHanH (AEsp.VO.). \ faste forb.: blødt brød. a) = bagværk med blød krumme (julekage, sandkage etc.); (yngre:) wienerbrød [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Sønderjy; syn.: blød·brød] SkiveU. 26/3 1915. _ b) (spec.) = alm. rugbrød, i modsætning til det hårde »kavringbrød, fiskerne tager med på havet. *Læsø (Begtr.Jyll.II.570f). *Bing.Lesøe.187. *NMKrom.Fanø.III.214. _ blødt liv se liv x. _ blød mave se mave x. _ blød mile (modsat hård, stiv mile) = todelt bidsel af rundt jern [spor. afhjemlet] en blø¿r mi·l ¨ benyttedes til tålè (dvs. rolige) heste. $Vroue. _ bløde tørv = tørv lavet af det øverste, løse moselag. *Mors´N. \ (overført) = følsom, let påvirkelig; især i forb. som have et blødt sind, en blød natur, være blød af sig [spredt afhjemlet] _ (hertil vel:) hañ hå¿r èn blø¿r git = han har en blød gæt(teevne), dvs. evne til at skønne, hvad der ligger under ¨ ; klog og hurtig i opfattelsen af det ikke direkte sagte. *Skautrup.H.II.31.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = tynd, lind (om grød, saft etc.) [spor. i Sønderjy]

 Forrige betydning

3) = våd [muligvis i tilslutning til ¢bløde; jf. norsk dialekt blaut (= våd, gennemblødt); spredt i Nord- og Midtjy] Trøjen bløv hielt blød. Vends. _ (oftest anvendt i vejrregler:) aften rød gør morgen sød, morgen rød gør trøjen blød (dvs. godt vejr om morgenen giver regn). Vends. aften rød gør morgen blød. Thy.

ÌblødÈblød´
Sidens top