subst.
[< blævver 1; spor. i Sall og Fjends]
= mosehul, dyndhul; mudderpøl. saa haaj de ¨ slawn æ sølle Mennesk ihjæl ¨ og kylt ham i en Blevvehwol. Aakj.P.60.
blævveret
blævver·kasseblævveretblævver·kasseblævveretblævver·kasse