blævver·båre
blævver·hul| blævver·båre | blævver·hul |
adj. _ med sideformen blævret. _ (v/ß/w/b/f K 4.3; ´et K 6.1:) blævèrè alm.; også blewrè Vends; blævèro $Voldby.
1) = pløret, sølet, mudret [jf. blævver 1´2; spredt på Mors, i Midtjy, SVJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll] de æ blæfèrè o æ vej = det er pløret, smasket på vejen. $Aventoft. Var æ Wajs møj blæbèrè ¨ var det en Guh at komme op aa aagh framst aa go = var vasen (dvs. vejen) meget pløret, var det et gode at komme op at age i stedet for at gå. AarbMors.1924.21. \ (også:) blewrè bløw = levret blod. *Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bævrende, rystende (om flæsk) [< Ìblævre 2] de· hi¶èl blævèrèÛ i¡no = det (dvs. flæsket) er helt blævret endnu (når det endnu ikke er blevet koldt efter slagtning). *$Tved. *Vends.
3) = beruset [jf. blævver 4; syn.: blævre·fuld] *Vestjy (F.).
| blævver·båre | blævver·hul |
| Sidens top | |