blæse·vorn
blæstet| blæse·vorn | blæstet |
Se også blisset (adj.)
subst. _ med sideformen blæs. _ blæst alm.; blæjst SønJy (±V, ± Als og Sundeved), SØJy´S, sideform spor. i SØJy´NV, Østjy´M og Hards´NV; også blest spredt i Sydjy´S; blæs Vends, sideform på Læsø, NØDjurs og spor. i Him´Ø. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2), $Tved; stof´neutr. spor. i Vestjy, MØJy og SønJy.
1) = stærk vind [< blæse 1] Træjjern blev krogen i Blæssi fra Vest = træerne blev krogede i blæsten fra vest. Vendsysselg.1996.16. De, dær æ mjest va¶r a aaldteng, de æ træj Das Blæst a Nordvæst i æn wande Kwonhøst = det, der er mest værd af alt, er tre dages blæst fra nordvest i en vandet kornhøst (dvs. regnfuld høsttid). SVJy. Hañ sir uÛ såm æn gal Kat i Blæst = han ser helt forstyrret ud. MVJy. (spec.:) slå èt i æ blæst = slå det hen i vejret. SønJy (F.; jf. Feilb.FH.152). _ (i mange vejrregler, fx:) Vo æ blæst er o poeskmorn¶, der blyver den i syv uger = hvor blæsten er påskemorgen, bliver den (dvs. fra den retning vil det blæse) i syv uger. Bov.152. ste¿© blæstèn æ me§kèlsdaw¶, sku row¶èÛ sti·© i pri¿s = tog blæsten til i løbet af mikkelsdag (29. sept.), skulle rugen stige i pris. Kvolsgaard.L.51. _ (i adskillige talemåder, fx:) Hand kigger hiwt (højt) lissem Skadder (= skader) i Blæst. Ussing.Erritsø.190. (overført:) dær hò nåk wat blæs te jÉt (= der har nok været blæst hos jer; sagt) til den, der er klippet. $Børglum. De vil gie Blæjst i Maarn, e Svin gaae mæ e Pind i e Mund _ Udbrud, naar nogen, der ikke er vellidt, gaar med Cigar. Krog.Tyrstrup.180.
2) (overført:) (gøre/lave) blæst (el. lign.) = postyr, ståhej [< blæse 1 el. 4; spredt afhjemlet; syn.: by·blæst 1] hun ¡gjow· èn få·lè blæst = hun lavede et farligt postyr, fx. ved at rende rundt i byen og udbrede sig om noget. $Torsted. æ de nåwèr o gjö blæst å¿ = (er det noget at) gøre væsen af! SØJy. dær æ stow¶r blæst i bej¶iñ i ¡da (= der er stor ståhej i byen i dag), fx. gilde. $Tved.
| blæse·vorn | blæstet |
| Sidens top | |