blærrik
blæse·ark| blærrik | blæse·ark |
Se også Ìblære (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med note), jf. også K 1.7, K 1.9. _ præs.: »kort 2 (med noter); øst for linien A_A har præs.´formen stød, syd/øst for linien B_B er præs. u.end. _ præt. og ptc.: ´t alm. (i ptc. alm. med stødtilkomst£); (ptc.:) også blÉ·st (i betydning 1.1) Vends; også blæsèn (i forb. blæst ¡af, jf. betydning 1.2) DronninglundH (Vends).
\ Ìdog Áblaj·s Åbenrå, $Løjt; også blæ·s ´N; Çogså (yngre) blæ·sèr; Èspor. også (yngre) blæ¿sè, ble¿sè; ¢dog blaj(·)s Åbenrå, $Løjt; £dog ikke i Sønderjy´SØ (K 1.1).
1) om vind, luftstrømning.
1.1) det/hun/vinden blæser (jf. Çhun 3.4) = rigsm. wol è ¡blæ·s ¡så kå do fo måÏè = vil det blæse, så kan du få malet (siger mølleren). $NSamsø (jf. talemåde ndf.). det bleser ¨ fræ æ land eller te æ land = det er fralands´ hhv. pålandsvind. Hards. de sku ¡næ·stèn ¡blæ·s èn ¡står¶m, før vi undlod at røgte bundgarnene. AEsp.Læsø. de bles o èn ræj¶n (= det blæser på en regn), dvs. blæsten vil føre regn med sig. $Darum. (vi fiskede i åen) lig møj hwad Vejlo, der blæst po Sky = lige meget, hvilket vejr der blæste på sky (dvs. uanset vejr og vind). Aakj.P.114. (overført om anden luft:) (når man stak hul på maven af en »trommesyg ko) så blæjst a loft ¡u¿Û mæ de sam· = så blæste luften ud med det samme. $Give. _ (i mange vejrregler, fx:) næ¿(r) æ høns skræ·bèr, wæl æ blæ·s = når hønsene kagler højt, vil det blæse. $Erslev. Venn de blæs å Ny·små·n blyw’ dæ møje Frugt = når det blæser nytårsmorgen, bliver der megen frugt. Sundeved. _ (i adskillige talemåder, fx:) de hå nåk ble¿st hårt ve jær! (= det har nok blæst hårdt hos jer), siger man, når en nylig er bleven klippet (jf. blæst 1). Vestjy (F.). dær må e§t ble·s ko¿¬ viñ¶ o dæm (= der må ikke blæse kold vind på dem), dvs. de må skånes for ethvert ubehag. Vestjy (F.). \ i tryktabsforb.: blæse ¡af = ophøre med at blæse [jf. Ìaf 21; Sundeved] ¡no hæ de ¡vest ¡awªblæst få e ¡daw = nu har det vist blæst færdig for i dag. $Felsted. _ blæse ¡op = blæse kraftigere. Det er val ett (= vel ikke) ved aa blæse op? Æ tøws (= jeg synes), æ Hav er saa hul i æ Lyd. EBertels.H.322. de blæsèr op te ta·r (= til tørre, dvs. tørvejr). $Vorning.
1.2) = flytte, transportere (noget) (om vind); blive flyttet, transporteret af vinden. dæ· lo di ¡såm¶ti è ¡wiñ¶ blÉs ¡de ¡fræ¿, di ku ¡e§t ¡sɬ· ¡fræ¿ = der (dvs. ved kornrensning) lod de somme tider vinden blæse det fra, som de ikke kunne sigte fra. Thy. AarbRanders.1969.90. nu ¡smo¿ ¡peñ· ¨ sku ¡så ho©ès ¡ni¿r (i) hwær ¡fjæ·r hÉlèr ¡fæm·t ¡tÒr¶è ¡fu·r å ¡hò¬· e¡po¶ èÛ, fur ¡hÉls wi¬ di blæs ¡å¿ i ¡stòr¶m = nogle små pinde skulle så bankes ned i hver fjerde eller femte tørv (i tagrygningen) for at holde på det, for ellers ville de blæse af i storm. Thy. ta¶ge er blæssen å = taget er er blæst af. AEsp.VO. de ble·sèr war·m ni¶èr = det blæser varme ned, dvs. det blæser meget varmt. Skautrup.H.I.107. _ (talemåder, med varianter:) han er ett bleest te By i en Knip Bogethalm (= han er ikke blæst til bys i et knippe boghvedehalm; sagt) om en, der ikke er tabt bag af en Vogn. SVJy. (om tykke mennesker siges) Der blæs itt’ store Bjerge sammel af inte = der blæser ikke store bjerge sammen af ingenting. Sundeved (Kok.Ordspr.114). hañ ær blest uÛ å æn Sañ·bak = han er blæst ud af en sandbakke (dvs. er forældreløs). Holmsland.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = puste med munden el. gennem næsen.
2.1) i alm. (hesten) rest æ Hued (= løftede hovedet) i æ Vejr og blæst ud aa æ Nieshwoller (= næseborene). Aakj.P.15. (så) vilde det ene øg ikke af stedet, det snorkede og pustede, og a (= jeg) hvæste og blæste (men lige lidt hjalp det). Krist.DS.V.569. ben¶èn blæst blejèrè = børnene blæste sæbebobler. $NSamsø. _ (talemåder, fx:) Haj wel blæs Luks i mej Skejtjowl = han vil blæse lus i min skindkjole (dvs. "sætte lus i skindpelsen"). AarbVends.1929.287.
2.2) i tryktabsforb. _ blæse ¡op = puste luft i [spor. i Nord- og Midtjy] så blÒw èn blæst òp å ta¿r = så blev den (dvs. en svineblære) pustet op og tørret (så den kunne bruges som legetøj). $Lild. (overført:) han hå¿r re©ti© fåt èn blæst åp = han har rigtig fået den (dvs. et kreatur) fedet op. MiddelsomH (F.). _ (i overtro:) blæse lås op = åbne lås ved at puste på den på særlig måde [spor. i Nørrejy] Di (dvs. hekse og troldmænd) ka ¨ blæs en Loes op, akkoraat lissom a ¨ ka bles Regen hein (= blæse røgen fra min pibe bort). ALimennchar.FB.37. F.IV.299. _ blæse (noget) ¡ud = tømme (fx et æg) el. slukke (fx et lys) ved at puste [spor. i Midtjy] naar der er få möj¶ Sow¶s i Piberøret ¨ så skè Pi·bspesèn skruès ow¶ å blæsès uÛ¶. MØJy. _ blæse fløden ¡af = skumme et fad mælk ved at blæse fløden af [spredt i Nørrejy og Sønderjy´N] men ¡mow¶r hon blæst fle·Ûèn ¡ow¶ mjæl¶kèn; (hun tog først) heñè feµ¶èr å losnèÛ fle·Ûèn fra faÛ¶èÛ = min moder blæste fløden af mælken; først løsnede hun med en finger fløden fra fadet. $Tved. di ¡stu·è ¡få·Û mæ¶ èn ¡fæm¶ ¡påtè ¡i¿, dæm ku di så¿n sto å blæ·s ¡flø·Ûèn ªow¶ (= de store fade med en 5 potter i (dvs. af ca. 5 liters indhold) kunne man sådan stå og blæse fløden af) ved mindre Portioner. MØJy.
2.3) i faste forb. (med objekt el. præp.objekt). _ blæse (et fad mælk) [jf. pkt. 2.2; spor. afhjemlet] (om husmoder:) Hun er så gerrig, te hun skummer æ mjælk 3 gång å bleser et’ den fjær (= at hun skummer mælken 3 gange og blæser det den fjerde). AarbHards.1952.109. _ (hertil:) (af·)blæst mælk = skummet mælk [spor. i NVJy og Sydjy] I de første Uger (efter fødslen) faae Kalvene ene sød Melk; siden vandblandet og afblæst Melk. Schade.Mors.309. _ blæse (et dyr) = kurere et dyr på særlig måde [spor. i MVJy] Blev et Dyr halt, forfangen eller bowlam¶, så skar man et lille Hul i Huden og blæste Luft ind ved Hjælp af en Pennefjer (dette kaldtes) o ble·s èn Höwèr (= høved, dvs. kreatur). HPHansen.Opt. HPHansen.KFV.99. _ (i overtro:) blæse øjne på kort = under kortspil give kortene højere værdier på magisk vis ved at blæse på dem. *Vestjy (JKamp.DFt.406). _ blæse på hverandre, blæse (i hovedet af) hverandre = leg, hvor to personer samtidigt puster hinanden i ansigtet; den, der først ler, har tabt [spor. i NJy] ska wi te å blÉÉs i hwò·t å hwòr¡ajjer? AEsp.VO. _ blæse på/ad (noget) = puste på noget for at afkøle det [spor. afhjemlet] war·m ko¿l, dæm blæ¿s vi o¿ = varm kål (egl. plur.) blæser vi på (med ordspil på betydning 6). MØJy (F.II.355). (hertil vel flg. talemåde, med uvis betydning:) at Blæes i e Brændvin aa vil ha varm Mad. Sønderjy. _ blæse på = puste på ømt, forslået sted hos barn (for at give indtryk af, at man mildner el. fjerner smerten) [spor. afhjemlet] No skal ¡a ¡ble·s o æ ¡sölè ¡stæj¶, så¶ æ de få¡bi¿ = nu skal jeg blæse på det ømme sted, så er det overstået. MVJy. _ (overført:) få nok/noget at blæse på (el. lign.) = få uheld, modgang; (også:) blive gravid [spor. afhjemlet] hon hò fåt mi·r, èn hon blÉ¿sè frå sæ (= hun har fået mere, end hun blæser fra sig, dvs. hun) er frugtsommelig. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = spytte, udspy (fx gift; om tudser, »blæseorm mv.) [spor. i Vestjy og Vends] TosÉn blÉst skòn åpå hogvòrmi = tudsen spyttede skarn på hugormen. Grønb.Opt.222. som ung var (han) blevet ble¶st af en Øw· (jf. Çeve), da han en Dag kørte Tørv hjem. Han fik en daarlig Fod ¨ og kom sig aldrig. HPHansen.HH.138.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = spille (på blæseinstrument). blÉs no Én løsti tuvn = spil nu en lystig melodi. Grønb.Opt.254. Hjo·rèn ¨ hai gæ·n èn skal¡mæj ¨ han gik i¡gjæm¶èl böj¶èn om muènèn å blæ·st po den¶ = (by)hyrden havde gerne en skalmeje; han gik gennem byen om morgenen og blæste på den (som tegn til, at fårene skulle lukkes ud til ham). NPBjerreg.Ommers.49 (jf. blæse ¡ud ndf.). _ (overført, afvisende, jf. pkt. 5.2 og 6:) Wet do entj blæ·s ¨ èn Hambårè mæ fæmtèn Repetisèr i = vil du ikke blæse en »hamborger med femten gentagelser i (dvs. vil du ikke rende og hoppe). AarbVends.1929.283. a wel ¡blæ·s dæ èn ¡ham·bårè ¡skåsk mæ ka¡töflèr å ¡tåsk = jeg vil blæse dig en hamborgerskotsk med kartofler og torsk. $Haverslev. \ faste forb. i bryllupssammenhæng: blæse ¡ind = spille som velkomst. der (dvs. i brudens hjem) samledes hele Brudefølget i Løbet af Formiddagen og blev modtaget med Musik, "blæst ind", som det kaldtes. *Klinting.VS.75. _ blæse (nogen) på kirkedøren = spille, til brudefølget når frem til kirken. *$Vorning. _ blæse til bords = spille for at få gæsterne til at gå til bords. *AarbRanders.1940.106. _ blæse over bord(et) = spille under bryllupsmåltidet el. ved punch´drikningen senere [spor. i Rougsø] Omkring 11´12 Tiden stoppede Dansen, for nu skulle der drikkes Puns _ Rompuns ¨ Punsen kom ind i Terriner og Fade, og Gæsterne gik til Bordene, kuns staaende; enhver tog et Glas eller Kop, Skafferen fyldte Puns i. Musikken (stod) for Enden af Bordet og blæste over Bordet, som det kaldtes, det var (bl.a.) Fædrelandssange. Rougsø. _ blæse til gave = blæse signal til, at bryllupsgaverne skal afleveres [spor. i Sundeved og på Als] (lidt efter festmåltidets afslutning) blev der blæst til "Gjav" (Gaver). Brudeparret var nu ¨ søgt ind i en passende Stue, hvor en Terrin blev stillet midt paa Bordet (til pengegaver). Sundeved (SJyMSkr.1931´32.165). \ faste forb. af anden art: blæse ¡op = spille op. *Djurs. _ blæse (nogen) ¡sammen = blæse signal til samling. *$Tise. _ blæse ¡ud = (om byhyrden) blæse signal til, at kreaturerne skal drives af stald og ud til ham. *Aakj.JF.121 (jf. NPBjerreg.´citat ovf.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) (afsvækkende) = fise; skide.
5.1) lade sin røv blæse, blæse med røven = Ìfise 1, fjærte [spor. i Østjy]
5.2) som afvisende svar. _ kun i flg. faste forb.: vil du ikke blæse (el. lign.) = sludder og vrøvl; "rend og hop" [spredt i Nordjy og Midtjy´N; syn.: skide x, Ìfløjte 1 (forb. blæse i fløjten)] BarnVends.II.105. "Aah, blæs wal!" (= vel) sagde Stine (dvs.: åh, hold op, vær ikke så indbildsk). ACAnd.SM.97. _ (med forstærkende tilføjelse, fx:) vil du ikke blæse i havet, hvor det er dybest [spor. i Østjy] do mo blæ·s mæ röwèñ å drek wañ¶ te = fise og drikke vand til. $Tved. Vet do eñtj blæs Bu¬ åbag te hær hæt flywÉr å = vil du ikke blæse Bodil bagi, indtil hendes hætte flyver af. Grønb.Opt.58. _ blæse (være) med det = det gør ikke noget, pyt med det [spor. i Østjy] blæes mæ te haj intj war så møej knøew = det gjorde ikke noget, at han (dvs. præsten) ikke var særlig pæn. Engelund.KletP.II.9. (afkortet:) aah, blæs! = Bagatel, ¨ ikke andet, Smaating. Ommers (OBork.1814). _ (hertil muligvis:) er det ikke en blæs(e) (el. lign.) = hold da helt op, på ingen måde. "¨ er hon entj bløven skelt we her Nerver sinn?" "Er hon entj en Blæs (¨)" = er hun ikke sluppet af med sine "nerver" endnu? _ nej, vel er hun ej! *Thise.NKS.27.
Forrige betydning - Næste betydning
6) (overført < betydning 2, 4 el. 5:) blæse på/ad = se stort på, være ligeglad med (noget) [spor. afhjemlet] de èl a blæ·s o¿ (= det vil jeg blæse på), ringeagtsytring. $Vroue. æ ble·sèr aj hans gal· = jeg er ligeglad med hans vrede. $Agger.
7) = frembringe luftstrøm vha. blæsebælg etc. [spor. afhjemlet; fagsprog] eµèn bu· i smiÛièn ¡go¿ / ¡fa· eçj haçj ka blæ·s å slo¿ = ingen burde i smedjen gå (dvs. blive smed), førend han kan trække blæsebælgen og slå (med smedehammeren). $Gosmer. (ved rensning af tærsket korn:) en hwæwt blæ·st di swaµ· kjænèr frå¿ = en vifte, (dvs. en) blæsemaskine blæste de tomme kerner fra. $Tved. \ faste forb.: blæse ¡op = få esseild til at flamme op vha. blæsebælg. *Vends. _ blæse hits på = bruge blæsebælgen så kraftigt, at jernet på essen bliver hvidglødende (jf. Ìhits 1). *$Vodder.
| blærrik | blæse·ark |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}