blænker
Çblære| blænker | Çblære |
Se også Çblære (verb.), Çblære (verb.), Èblære´ (sms.led), blæret (adj.)
subst. _ med sideformen blæse. _ udtale »kort (med noter); også (rigsmålspåvirket, om menneskets urinblære) blæ·r alm. _ genus: fk. alm.; fem. 3KønsOmr (K 7.2). _ afvigende bf.: ble·n Vends´V; også blejdèn Rougsø. _ plur.: ´er (K 6.1).
\ Ìdog blæjèr KærH´Ø; mht. flere detaljer om udtalen i Vends jf. AEsp.Nordjysk.II.19; Çogså blæ·r (i NVJy især i betydning 3); Èogså blæ·s Him´NV; ¢også blæ·s Hards´N; også (i betydning 3) blæ·r Thy´S, Hards og SVJy´S; £også blejèr; også blæ·s Ommers; Àogså blæ·r; spor. også *blej(e)s; Îogså blaj·s; {også Áble·s spor. på Sundeved og i Angel´N.
[formerne blære og blæse er af samme rod som verbet blæse, jf. ODS.II.902; mht. sideformen se Dialektstudier.V.76ff.]
1) = rigsm. (organ hos mennesker og dyr, især urinblære); svineblærer brugtes fx til opbevaring af fedt mv., som bøjer ved fiskegarn samt som legetøj. Han ¡li·èr a ¡Ste¶n i e ¡Blæj·s = han lider af blæresten. HostrupD.II.1.44. Æ Ble·s spraang i æ Ku = koens blære sprængtes. SVJy. æ Áblæ·s dæñ skaÏ emè ¡u·è, dæñ må fålk it spis ¡mæ = blæren (dvs. svømmeblæren i sild) skal altid tages ud, den må mennesker ikke spise. $Bov. a haar send Boj (= bud) mæ ham te Kjøvstad om en Blæer Fjett. VilbMøll.PSD.55. SJyMSkr.1933´34.12. æ ble·s blöw ¨ blest ¡åp å ta¿r; dæñ ku gni·ès sör¶èn te æn blöw hi¿èl lín å ku brow¶ès te to¡baksªp嵶 = blæren (af et slagtet svin) blev pustet op og tørret; den kunne gnides sådan, at den blev helt smidig og kunne bruges som tobakspung. Skautrup.H.I.248. (stykker af) èn Áble·s brugtes til at anbringe under Støvlernes Overlæder, for at gøre dem vandtætte. Angel. blæ·sèn kam dær æn par a·tèr i ¨ for¶ èÛ te ba¿rèn ku fo¶ èn å skreµèl mæ u·Ûèn te fòlkès wiñèr æ nyj¶orsaw·tèn = blæren kom der et par ærter i, for at børnene kunne få den at rasle med uden for folks vinduer nytårsaften (jf. buddi·potte). $Lild. æ ble·s blev gneden paa Væggen og pustet op; saa kunde den blive saa stor, at den kunde bruges til Vaar (jf. vare x) ¨ d.e. et Mærke, hvor Fiskekrogene er sænket ned ude i Havet. KThuborg.Harboøre.88f. \ (spec.) = fosterhinde (med ´vand) om kalv. *$Bov. a ¡ble·s ¡kömèr = fosterhinden (´vandet) kommer. *$Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = oppustelig bøje; lavet af skind el. komave, men fra omkring 1900 af sejldug, lærred etc. [formentlig i forlængelse af betydning 1 slutn.; spor. langs havkysten i Nordjy; fiskersprog] en bleer _ var en oppustelig bøje ¨ De første ¨ var af skind og tjæret indeni ¨ de blev så tørre og stive, at de let knækkede. Tophøj.PR.103f. (med ill.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vable [spredt afhjemlet; syn.: Ìblegne] a ¡fæk èn ¡stu¶èr ¡blæ·r, dæñªg嵶 a ¡sko·¬ mi ¡år·m = jeg fik en stor vable, dengang jeg skoldede min arm. Hards. a hå¿r èn blæjèr po toµèn, a kañ et spi·s di hæ¿r daw· = jeg har en blegne på tungen, jeg kan ikke spise for tiden. $Tved.
4) = luftboble [spor. afhjemlet] dær ær blæ·rèr i æ gla¿r (= glasstykket). $Vroue. så sætè di ba·rk å op så·n blæsè = så sætter de (dvs. brødene i ovnen) skorpe og (danner) sådan blærer øverst oppe. SønJy. \ (spec.) = sæbeboble. ¡ben¶èn (= børnene) blæst ¡blejèrè. *$NSamsø.
| blænker | Çblære |
| Sidens top | |
}){kind=link}