Ìblære

Èblære´

Se også Ìblære (subst.), Èblære´ (sms.led)

Çblære

verb. _ blæ·r alm.; ble·r Vends, Læsø; blæjèr Him´Ø, Ommers (±V), Djurs, MØJy (dog ble·r $Hundslund), SØJy´N. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]

_ kun i flg. forb.: blære sig = fremhæve sig selv, vigte sig. Saan hon blæjre sæ = sådan som hun stadser sig, pynter sig. $SSamsø. \ (hertil, som subst.:) blære = opblæst person, vigtigper; pyntesyg person [spor. i Nørrejy]

Ìblære	Èblære´
Sidens top