Se også Ìblegne (subst.)
subst.
[af uvis opr.]
= lidelse hos kreaturer. Qvæget har Blæne, naar det ikke kan ale (= pisse, jf. Çajle). *Vends (Melsen.1811).
blæk·vejr
blænkerblæk·vejrblænkerblæk·vejrblænker