blå·spættet
blåssig·vorn| blå·spættet | blåssig·vorn |
adj. _ med sideformerne blåsset, blåsig. _ blåsè alm.; *blåsi spredt i Him´Ø, spor. i NVJy; også blo·sè, *blå·sè(r), *blåset Thy´SÌ, MVJy´N.
\ Ìi betydning 2 også *blosen HassingH, ved påvirkning fra blåsen el. blåsten (sideform til »blåstig).
[< Ìblå (jf. KrMøller.D.25), parallel til gråsset (i sideformen gråssig), hvidsig, rødsig; i betydning 2 muligvis sammenblandet med »blå·sur (i formen ´®sur)]
1) = blålig [spredt i NØJy og Fjends, spor. i øvrige Jyll; syn.: blåsen, blåssig·vorn] Him (Becher.ca.1815). Aakj.VF.228. dæn hæ¿r blåsè skja¿r øwèr hans niès hår wot dy·r i ¡an·skafèls = det her blålige skær over hans næse (pga. drukkenskab) har været dyrt i anskaffelse. $Vroue.
2) = »blåsur (om mælk, som ved begyndende syrning har fået et blåligt skær og har taget afsmag) [Thy´S, Mors, MVJy (dog kun spor. i ´Ø), SVJy, spor. i NJy, Fjends og SønJy; se kort; syn.: blåstig]
 |  Tæt afhjemlet |
Mælken kunne ¨ blive enten til tykmælk ¨ eller den kunne blive blå·sè, dvs. ¨ sur uden at blive tyk, og i så fald var den uanvendelig til andet end svineføde. Holmsland. de (dvs. mælken) må ha væn ¡blåsè, få de ¡skels ªar i æ ¡kå·©èñ (= for det skilles ad ved kogningen). $Vodder. Jens var meget sparsommelig ¨ Men det var synd at kalde hans kone blåsse Maren. Man fik god mælk til davre og nætter (jf. nadver x). EJespers.HB.58.
| blå·spættet | blåssig·vorn |
| Sidens top | |