blåreblår·hat

blår·garn

subst. _ el. oftest (med tryksvagt 2.sms.led) ¡blår®garn. _ afvigende 1.sms.led: Ábla·´ Sønderjy´Ø og ´S. _ 2.sms.led: ´®gån (spor. vsa. ´®gèn) alm.; også ´®gòn i Vends; også ´®går i NVJy, Sall og Hards´N; ´®gèn, ´®©èn SydjyÌ, Sønderjy´N (K 4.2); ´®chèn Sønderjy´S (K 4.2)Ç. _ forvansket form: *blå’sken SJyMSkr.1962.15 (vel fejlskevet).

\ Ìi én optegnelse fra SØJy *´ven; Çdog ikke afhjemlet mod ´V.

[1608: blorgarn(s) (AarbThisted.1938.71); Østjy, Sønderjy, spredt i Vestjy; syn.: brøde·garn]

= garn, spundet af »(hegle)blår; det heraf vævede, ufarvede grove lærredsstof (brugt til sække, folkelagner, høstforklæder, dagligduge, arbejdsskjorter, ´bukser og ´særke mv.). (talemåde:) Hvem der slider Vadmel og Lær (= læder) / di har Klær (= klæder); / hvem der bruger Linned og Blagen ¨ / de maa gaa nagen (nøgen). Ussing.Als.89. \ (hertil, genitiv anvendt som adj. el. 1.sms.led:) blårgarns(´) = af blårgarn. Vi gik i Blå·rgå¿ns Sær·k; men vi var ellers ikke glade, når vi skulde i sådan en ny Særk; _ "de wa, som vi stoj i en pi©èrè Tønd!" (= som om vi stod i en pig´tønde). HPHansen.Opt. Frifelt&Kragelund.DV.22. di kån godt blyv Biskop sjel om di begynder med bar Bien og Blaghens Bovs! = man kan godt blive biskop, selv om man begynder (sin karriere) med bare ben og blårgarnsbukser. MartinNHansen.VA.39. \ (overført:) "Bla·gens" Træsko, almindeligt brugt om umalede Træsko. *Sundeved.

blåreblår·hat
Sidens top