blår·bøsse
blår·garn| blår·bøsse | blår·garn |
verb. _ blo·r ´èr ´t ´t
[< Ìblår]
= blive til el. afgive blår (om hør). nå æ hör wå ræt ta¿r, så de blo·rt = når hørren var rigtigt tør, så det blårede. *SVJy. \ (ptc. anvendt som adj.:) blåret. blaaret siges heglet Hør at blive, naar det ved at tages for meget i Fingrene afgiver Blaar. *Ommers (OBork.1814).
| blår·bøsse | blår·garn |
| Sidens top | |