blå·pose
Çblår´| blå·pose | Çblår´ |
Se også Çblår´ (sms.led), Ìblad (subst.), Çbladre (verb.)
subst. _ blo¿r/blo¿è/blo¿o (K 4.9) Nørrejy; blå¿è/blå¿r (K 4.9) alm. i Sønderjy; blo· Als; bloa(r) Fjolde; blå·/blå·è/blå·r (K 4.9) øvrige Sønderjy´SØ (K 1.1). _ som 1.sms.led: se Çblår´. _ genus: stof´neutr. el. (i mange ældre kilder:) stof´plur. _ afvigende bf. plur.: også blo¿n Vends.
1) = affald ved skagning og (især) hegling af hør (jf. skage x, Çhegle 1); bestående af grovere hhv. finere taverester; uforarbejdet blår blev anvendt som tvist og som fyld i underdyner, men det meste blev spundet til »blårgarn og anvendt i groft lærred el. som væger. Den ved Heglingen afrevne Blaar var af bedre Kvalitet end Skageblaarene, og Garnet ¨ anvendtes til dagligt Linned og til Lagenlærred til Folkesenge. ØH.1942.49. di Ágråw· blå· di blöw brucht te ble·è, di Áfi·n blå· te ¡fi·ñt Áliñèn = de grove Blår, de blev brugt til Lagener, Høstforklæder o.l., de fine Blår, de blev brugt til fint Linned. $Felsted. Far di ku kom te¶ å støb lyj¶s, mot di gamèl te¶ å speñ lyj·sgår o blo¿r = før de kunne komme til at støbe lys, måtte de gamle til at spinde lysgarn (dvs. vægegarn) af blår. Kvolsgaard.L.99. _ (talemåder, med varianter:) Hvad en vinder å e Hør (= hvad man vinder på hørren), taber en tidt å e Blår. SønJy (Kok.Ordspr.122). Du fekst din Blår svæjen (= du fik dit blår svedet, dvs.) Det kom du daarligt fra. Angel (SvGrundtv.GlM.III.215). han seÛ¶èr i¶ èt som æn hö·n i æn vi¬ blo¿r (= han sidder i det som en høne i en ville blår, jf. ville x), dvs. således at han er bunden på alle kanter. F.I.748. Hon ger å wåjer som en Kok i en Wæll Bloer = Hun går og vader (løfter Benene) som en Hane i en Dynge Blår, dvs. det er en underlig Gang, den Kvinde har. Djurs. Der er Ild i e Vesterhav, det skal slukkes med Blaar ¨ Siges naar Himlen efter Solnedgang er luende rød; Blaar dur til at slukke med. ØSønJy. \ faste forb.: enten det så går i hør eller blår = koste hvad det vil [spredt i MVJy, desuden $Lejrskov og $Felsted; fortrinsvis i ældre kilder] Mi Dættæ gir a allæ te so’n en Husmandsknejt (= min datter giver jeg aldrig til sådan en husmandsknægt), enten de saa gor i Hør helle Blor. FLindberg.F.67. A gjør ’et (= jeg gør det), enten ’et saa gor i Hørr eller Blor (dvs.) enten man saa kommer godt eller daarligt fra det. Ussing.Erritsø.186. _ putte/sætte (etc.) blår i ens øjne, svøbe, vende ens øjne i blår = bilde vedkommende noget ind [ca. 1575: vende i Blaar (Ranch.KN.47); spor. i Nord- og Østjy] _ konerne ryster blår = det sner [spor. på Mors og i Hards; syn.: Ìdyne 1 (i forb. Vorherre ryster dyner)]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = planterester (som sidder fast i flyndergarn). *ChrThagaard.Skagen.60.
3) = sej tørvejord [spor. i Vends og Han; syn.: blår·tørv] Hvor der ikke var for meget "blår", sejmose, bankede man tørvene op med en lille kniv og en lille spade (i stedet for en regulær »krumspade). HvetboH.
| blå·pose | Çblår´ |
| Sidens top | |