![]() | ![]() |
Se også Çblåne (verb.)
subst. _ med sideformen blåning. _ blå·n alm; blò·n Vends; blo·n $Voldby, SØJy, sideform i Hards (inkl. nabosogne af SVJy); *blaaning Him (Becher.ca.1815). _ genus: fk. alm.; fem. NØVends (K 7.2), $Voldby. _ plur.: (´er K 6.2:) blånèr/blonèr alm. (med samme vokal som i sing.); også blanèr Thy´S; (med uforkortet vokal:) blò·nèr Vends; blo·nèr $Voldby.
1) = mørk sky (som kan varsle regn) [vel < Çblåne 1; Vestjy (± SVJy´M og ´S), Han, Him´V, de vestligste sogne af Ommers, spredt i Vends´SV, Him´Ø, MØJy´SV og SØJy´NV, spor. i øvrige Vends, og NØJy samt på Djurs (men her fortrinsvis i ældre kilder); se kort; syn.: blamme 1]
![]() | ![]() |
Varde (Tøxen.1698). Næe vi so te dæ traat en Bloen op i æ Vesten wa vi klaar øwe te de got ku kom en ordentlig Skwalp = når vi så, der drev en blåne op i vest, var vi klar over, at der godt kunne komme en ordentlig byge. SØJy´NV. Der er Suel baag den swoteste Blaan (= sol bag den sorteste sky). Aakj.HÆ.87. _ (overført, om ansigtsudtryk el. sindstilstand:) "de ær æn slem Blo·n, de træker åp", siges ¨ når f.Ex. Børn laver sig til at græde. Hards (Røjkjær.Opt.). Blich.XXIV.42. Staun.UD.36. Der gik en blå·n for æ suel = han blev lang i hovedet. Sall. Der er engen blo·ner o hans hemmel = han ser lyst på tilværelsen. Holmsland. _ (talemåder:) de ræner o en blå·n, mæn de ka got blyw we te i må·n = det regner af en blåne, men det kan godt blive ved til i morgen (alligevel). Han. Det rejner et a hver Blån, der er o æ Hemmel = det regner ikke af (dvs. fra) hver blåne der er på himlen. AarbHards.1930.123. (i hundedagene sagde man om upålidelige skyer:) det er Birred Marmus Blaaner (= Birte Marmus blåner, jf. mariemesse·blåne). HimmerlKjær.1936.213. \ (også, ved betydningsudvikling) = torden, (torden)byge [spor. i yderkanterne af ovennævnte udbredelsesområde] a ¡trow¶r te vi ¡fo¿r èn ¡blå·n ¡iñèn ¡læµ· = jeg tror vi får en torden inden længe. Holmsland. \ (overført:) i en række udtryk for kraftig banden [< Çblåne 3´4; spor. afhjemlet] saa banne aa sakkentiere (= bandede og sakkenterede) han, te de stoe (= så det stod) i èn Blaaen om ham. Ommers´V. han ¡sòt nu ¡stuèr ¡blå·nèr = han svor (egl.: satte) nogle drøje eder. $Vroue. Han ¨ bandt (= bandede), saa der gik Blaanner for jen si Øwn (= der stod blåner for ens øjne). Aakj.GJB.33.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i plur.) = flimren for øjnene (af mørke el. farvede pletter), så man ikke kan se klart; forårsaget af slag, overanstrengelse, beruselse, affældighed etc.; især i forb. der går/driver/står el. det slår blåner for ens øjne [overført < betydning 1; NVJy, MVJy (± Fjends´S og Hards´Ø), kun spor. i det øvrige udbredelsesområde for betydning 1; se kort]
![]() | ![]() |
Skyum.Mors.I.75. AarbHards.1925.86. vi faldt bardus bagover og slog baghovedet i isen, så ¨ vi so røe blaaner fo vo øwn (= så vi så røde pletter for vore øjne). Thy. _ (i videre anvendelse:) En ka hejsen mærk saa møj saaen en avten. Der gaar Blaaner baade for jens Ywn og Ører = man kan ellers mærke så meget sådan en aften; der går blåner både for ens øjne og ører. KrJens.HD.80.
3) (spøgende) = bredskygget sommerhat, anvendt af kvinder under høstarbejde mv. [spor. i NVJy, Sall, Fjends og Hards´N; syn.: flagre·hat] $Vejrum. De æ hæls en slæm Blaahn, hon stæller mæ i Ste fur en pæn Sæsses Kleh! Søhn en øwløs Sturhid! = det er ellers en slem blåne, hun stiller med i stedet for et pænt sirtstørklæde! sådan et overlods (dvs. urimeligt) hovmod! AarbMors.1924.13.
![]() | ![]() |
Sidens top |