bjerg·svalebjerg·tørv

bjerg·te

subst.

[< Ìbjerg 1.2]

 Næste betydning

1) = vild, smalbladet timian; jf. JLange.ODP.II.711. ¡bjær·ªte brujt æ ¡ka·l te å ry·© oñèr æ ¡kri = bjergte brugte karlene til at ryge under krigen. *$Rømø.

 Forrige betydning

2) = (te, kogt på) planten almindelig ærenpris; jf. JLange.ODP.I.63. "Bjergthe" ¨ kogtes på "almindelig Ærenpris" ¨ den kunne være tilsat vild Thimian eller andre krydrede planter efter behag. ¨ I Ringkjøbing Amtstidende 1845 beskrives den ret udførlig ¨ I Thorsted kaldes planten Gejl, her på kysten Bjergthe. *HusbyKlit.VIII.67.

bjerg·svalebjerg·tørv
Sidens top