bjerg·bakke
bjerget| bjerg·bakke | bjerget |
Se også bjærge (verb.)
verb.
[jf. Ìbjerg 1.1 slutn. og bjerg·lægge]
= brede hør ud på en bakke med henblik på tørring. (når hørren var rødet, jf. røde x) skulde (den) bakkes eller bjærges ¨ og det varede i regelen en 3 uger. Stubene (= hørknipperne) blev løst op, og hørren bredtes jævnt på jorden. *MØJy (Krist.JyA.I.52). \ (hertil muligvis, som adj.:) bjergen. Bjergen ¨ kaldes Hør, som er tjenlig til at tage hjem for at brydes, som er veiret nok. *OBork.1814.
| bjerg·bakke | bjerget |
| Sidens top | |