bjærg
bjærge·fartøj| bjærg | bjærge·fartøj |
Se også bjerge (verb.)
verb. _ bjærè alm.Ì; bjÉrè NJyÇ; bjÉr· NVJyÈ; bjøro Djurs´NØ; bjørè, björè SSamsø, spor. i øvrige Djurs og i MØJy´NØ; bjerè/Ábjerè (K 1.3) SønJy´Ø; bjer, bjir Angel; bjærèch $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; bjøro $Voldby. _ præt. og ptc.: ´et hhv. ´¶et (K 6.2) alm. (dvs. bjærè hhv. bjær¶è etc.)¢; bjøro hhv. bjør¶o $Voldby; bjarch hhv. bjår(·)chèn $Fjolde.
\ Ìogså bjær· MVJy, SVJy, SønJy´V; også bjerè spredt i NØJy, MØJy og SØJy; Çdog bjærè $Læsø; Èspor. også bjÉrè; ¢præt. også med stød: bjær¶èt Hards´SV; ptc. også uden stød: bjærè Hards´N, $Vroue, bjær· $Kragelund; afvigende former i ptc.: bjærèn $Anholt, også bjær¶èn $Tved.
1) = redde (person el. dyr) fra fare; skaffe (noget) i sikkerhed (fra forulykket skib) [spredt afhjemlet] han fa¬ ¡í è ¡fyw¶r, mæn han blÒw ¡bjÉr¶èÛ = han faldt i fjorden, men blev reddet. $Torsted. han fi¬ ¡i¶ èn ¡o·© å ku ¡e§t fo sæ ¡bjær¶èt åp ¡o¿ æ ¡i¿s iªjæn = han faldt i en våge og kunne ikke få sig bjærget op på isen igen. Hards. di bjærèt da å϶ kram¶èt, da go¿rèn bre·ñ = de reddede da alt krammet (dvs. alle kreaturerne), da gården brændte. $Hundslund. så hå¬èr wi æn åm æ muw·l, eñ¶te dæn be¡gyñèr å ar·beÛ mæ si kjæ·b, så ær æ fu¿r bjær¶è = så holder vi det (dvs. fåret, som har tabt drøvet, jf. Ìdrøv 2) om munden, indtil det begynder at arbejde med kæben, så er fåret reddet. $Ræhr. \ (med afsvækket betydning:) være bjærget = være sørget for, velhjulpet (så man selv kan klare sig videre) [spor. i Østjy] no ær a jo bjær¶èn ¡få·rèªle¿bi = nu er jeg jo hjulpet foreløbig. $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (høste og) køre (afgrøder, tørv mv.) hjem fra marken mv. Æ hø bjærres gjæn ve Missemes Ti = høet køres gerne hjem ved midsommers tid. SønJy. håj di få let fuj¶èr bjærè di ljöµ¶ te æ höw·dèr = havde de (i marts) for lidt foder, hentede de lyng til kreaturerne. $Tvis. ¡så stow di i ¡rø©·l, ¡så wa èÛ jo ¡hal¶ ¡bjÉr¶èÛ, men§t fòlk jo = så stod de (dvs. tørvene) i »røgle, så var det jo halvt i hus, mente folk jo. Thy. (overført, spøgende:) bejst som han sejje aa spise Klompmjelk en Dau, smutte dæ en Kløs fræ ham, lig idet han skuld te aa bjerre en ind = bedst som han sidder og spiser »klumpmælk en dag, smutter der en kløse (= kødbolle) fra ham, lige idet han skulle til at tage den ind i munden. NAsbæk.P.6. \ faste forb.: bjærge engen = slå, rive og stakke (men ikke hjemkøre) enghø [spor. i Vends] _ bjærge hø, græs = bringe hø op på (tørt) land fra eng, kær el. lign. [spor. i Nordjy og Hards´N] KThuborg.Harboøre.127. _ bjærge korn = meje korn. *HostrupD.II.1.38. _ bjærge på part, bjærge til halvt/halvs, bjærge halvt til halvt, bjærge halvt for/om halvt = grave tørv, slå lyng mv. og bringe hjem mod at få en aftalt del deraf, ofte halvdelen, som arbejdsløn [spor. i NVJy, Han og Hards´N]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = nedtage, stryge (sejl) fra mast [spor. på Læsø, Djurs´NØ] \ (også, fra møllevinger:) *Holstebro.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = skaffe, få fat på.
4.1) ved køb, arbejde mv., el. ved at "være om sig" [spredt afhjemlet (stedvis med overgang til betydning 4.2)] (når man som festmad fik fisk, som man fandt rigtig god, spurgte man værten:) "Hvorhen haa Do bjerre de hæh guhd Fisk?" = hvor har du bjærget det her gode fisk henne. Gaardboe.FV.292. ¡næ¿r dæ sku wæ ¡stu¿r ¡gjil· ¨ ku dær ¡ål·ti ¡bjærès nu ¡fli·r we ¡na·boèrn = når der skulle være stort gilde, kunne der altid skaffes nogle flere (stole) hos naboerne. $Haverslev. han æ ¡gu¿è te o bjærè ¡nåw¶èÛ, de æ ¡li· o a ¡greñsè, de be¡høwè ¡æ§ o væ u¡hæÛèli = han er god til at bjærge noget; det er lige på grænsen, det behøver ikke at være uhæderligt. $Ål. \ faste forb.: bjærge føden, bjærge (noget) til/for føden = skaffe mad på bordet, opretholde livet [spredt i Nørrejy] ABerntsen.BGF.7. _ bjærge livet = d.s. *$Tved. _ bjærge kuld = blive forkølet. *$Rise. _ bjærge ind/hjem/sammen, bjærge til huse/hobe, bjærge ¡til sig = få fat på, skrabe til sig [spredt i Nørrejy] Haa han faat ed bjerred tehohv? = har han fået det bjærget til hobe (dvs. fået det aftalte beløb skrabet sammen). Blich.XXX.142.
4.2) ved mildere tyveri (af ting på stranden, træ i skoven el. anden ikke klart privat ejendom) [videreudvikling < betydning 1, omskrivende; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] a ¡strañªbu¿è di ¡stjæl¶ ¡æ§, di ¡bjærèr = strandboerne stjæler ikke, de bjærger. $Ål. (den gamle mand sagde:) stjæle, det har jeg aldrig befattet mig med, men jeg har været god til at bjærge i Skoven. HPHansen.S.48. Blich.XXVIII.83. \ (også:) bjærge hjem, til huse mv. = d.s. [spor. i Nørrejy] Friis.VN.137.
4.3) ved tiggeri [spor. i Nørrejy] Schade.32.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = anstrenge sig. _ i flg. faste forb.: bjærge ¡ved. a) = slide, arbejde vedholdende; anstrenge sig; skynde sig [MØJy´S, SØJy, spredt i MVJy´Ø og SVJy´Ø, spor. i Him, MØJy´N og SønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Plesner.1818. for æ Føø å æ Klee må han jawn bjerre ve = for føden og klæderne må han jævnt slide i det. ABerntsen.GÆ.51. Vi ska ¡ves ¡te å bjærè ¡bæ·è ¡ve, væn vi èl ¡nå¶ èt = Vi skal vist skynde os noget mere, hvis vi vil nå det. HostrupD.II.1.39. _ b) = spise meget [spor. i MØJy] _ bjærge for livet = arbejde hårdt for at opretholde livet [spor. i Thy] JSøe.TB.19. _ bjærge i vej = begive sig på vej. snart bjerred’ æ Refslaaer i Vej for Hjemmen = snart begav rebslageren sig på vej hjemad. *Sall (Lidegaard.BK.106).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = beskytte, forvare [spor. i Vends og Sønderjy] (fæsteren, der var smidt ud, bad husbond om) Én smul hyt, de haj ku bjære kun å bÒn i = en lille hytte, han kunne give kone og børn husly i. Grønb.Opt.66. Væn do fæ ¡dænd ¡Pælds ¡å¶, æ do ¡gåt ¡bjær¶èt får e Kuld¶ = Når du får den Pels på, er du godt beskyttet mod Kulden. HostrupD.II.1.39.
7) bjærge sig.
7.1) = klare sig (med besvær), slå sig igennem. Do ka ¡li¡gåt ¡í ¡bjærè dæ ¨ ¡Law·st ær e¡lifèl dænd ¡stær·kèst = Du kan ligegodt ikke klare dig ¨ Lavst er alligevel den stærkeste. HostrupD.II.1.38. di bjærè sæ da i¡djæm¶èl ¡ventèn = de klarede sig da igennem vinteren. AEsp.Læsø. fire Børn paa én Gang! nej, nu var det sandeligen for galt, nu kunde han ikke "bjerre" sig. ThitJens.JyH.47. hañ ku et bjær· sæ i ¡de ¡slåwsªmo¿Ï = han kunne ikke klare sig i det slagsmål. $Tved. (talemåde:) Bjerre sæ, det er Sultfø (= sulteføde). AarbHards.1930.117. \ (spec., om dyr; jf. bjærgsom 2:) ¡dæn¶ ¡kwæj· vel ¡it bjerè sæ = den kvie vil ikke bjærge sig, (dvs.) æder for lidt. *$Todbjerg.
7.2) = klare sig med el. mod noget [spor. afhjemlet] vi komme te å bjerre wos mæ no koeld Mjelkebrø = vi må nøjes med noget kold »mælkebrød. ABerntsen.T.28. Æ ka ¡læt ¡bjærè mæ får e ¡Tisèl = jeg kan let beskytte mig mod tidslerne (i kornet, nemlig ved at tage læderhandsker på). HostrupD.II.1.39. ikke bjærge sig for Varme = have det for varmt. Skjoldb.RF.II.25. ku do nåk ¡bjerè ªdæ få æ ¡ræ·n = kunne du nok klare dig for Regnen. $Bov. hand kånd it Ábjerre sæj få ¡vie = kan ikke nære sig for ve, smerter. AlsOrdsaml. \ (spec.) = holde varmen [spredt i Sønderjy] æ kan it ¡bjerè mæ = jeg kan ikke holde varmen. $Løjt.
7.3) = blive rask efter sygdom [spor. i Vends og på Samsø] han bjørrer sig nok = han kommer nok over det, kommer sig igen. Samsø (Hansteen.ca.1825).
7.4) = dy sig, lade være (med) [spor. i Vends´S, Bjerre og SønJy´S] No kund¶ æ it bjerre mæ. De Spil mått æ sie = nu kunne jeg ikke dy mig, den "komedie" måtte jeg se. SJyMSkr.1933´34.14.
7.5) = skjule sig, gå ned (om solen) [jf. bjærg 2] *Staun.UD.14.
| bjærg | bjærge·fartøj |
| Sidens top | |