subst.
[< bjærge 2; spor. i SønJy; syn.: bjærgings·tid]
= tiden, hvor hø, korn mv. bringes i hus. *STyrstrupH (SJyAarb.1931.253).
bjærge·skib
bjærge·vornbjærge·skibbjærge·vornbjærge·skibbjærge·vorn