subst.
[< bjærge 4.1; syn.: bjærge·mand]
(overført) = bjærgsom person. å (= et) ¡bjerèªskiv, om en Person, der kan bjerge sig noget alle Vegne. *$NSamsø.
bjærge·selskab
bjærge·tidbjærge·selskabbjærge·tidbjærge·selskabbjærge·tid