bjærgende
bjærge·selskab| bjærgende | bjærge·selskab |
subst. _ bjærèr $Læsø, $Anholt; bjærè $Ål. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e/u.end. (K 6.4).
[< bjærge 1; spor. i Nørrejy]
= deltager i bjærgningsarbejde. Blev Skibet staaende helt, fik Bjærgerne travle Dage ¨ med at bjærge Skibets Proviant, Sejl, Tovværk (etc.) hjem til Strandfogedgaarden. PPedersen.KF.89. (talemåde:) Du er snart værre at komme i kast med end Skagens bjærgere. Krist.JyF.IX.109.
| bjærgende | bjærge·selskab |
| Sidens top | |