bjælke·rum

bjælke·åre

bjælke·tofte

subst.

[< bjælke 3; spor. langs kysten i Thy, Hards og SVJy]

= en af tofterne i en båd. Baaden havde 5 Tofter: "æ Stævntoft", "æ Masttoft" ¨ hvori Masten stod, "æ Bjælktoft", "Dæendtoft" og "æ Baaegtoft". SprKult.XVII.84. HKKrist.GSF.31.

bjælke·rum	bjælke·åre
Sidens top