subst.
[< bjælke 3; spor. langs kysten i Hards og SVJy]
= rum foran mastetoften i sejlbåd; øserum. SprKult.XVII.84. Klinting.FN.27.
bjælke·hylde
bjælke·toftebjælke·hyldebjælke·toftebjælke·hyldebjælke·tofte