Ìbjælder

bjældre

Se også Ìbjælder (subst.)

Çbjælder

adj. _ bj欶èr

[< Ìbjaldre 2 (i sideformen bjældre)]

= klinger i stemmen. Om Pæ Væstergor i Vinding sagde en af mine Fortællere: _ han wa let bjæld¶er o et (klinger i Røsten). *HPHansen.GD.III.152. *Noe´Nygård.S.82. *Ringkøbing (F.). \ (hertil vel:) bjæller = høit og hurtig talende, især med skingrende Røst, som (fx) et høirøstet Qvindfolk, der lader Munden løbe. *Mors (Schade.ca.1820).

Ìbjælder	bjældre
Sidens top