bi·vogn
bi·værk| bi·vogn | bi·værk |
subst.
[< voks (som er den alm. betegnelse); spor. afhjemlet (hyppigst fra Vest- og Sønderjy)]
= rigsm. (om sellerne, før de bindes på væven, jf. sel x:) di sku i ¡wows, di bløw ¡wowsè i ¡biªwows = de skulle i voks, de blev gnedet i bivoks. Hards.
| bi·vogn | bi·værk |
| Sidens top | |