bi·urtbi·voks

bi·vogn

subst.

[jf. ¢bi´; spor. i ældre kilder fra Vends]

= overtallig vogn, der står uden forspand, medens man læsser på eller af (jf. fylde·vogn); der kan fx ved udkørsel af gødning anvendes 3 spand heste og 4 vogne (Lars.Ordb.17).

bi·urtbi·voks
Sidens top